Baba Ghanoush er en dip, der er lavet på bagte auberginer. Den har en dejlig fyldig smag, og så passer den perfekt på en lækkert tapasbord, i wraps, tortillas, pitabrød eller som dyppelse til grøntsagsstave. Vi bruger den til alt muligt forskelligt her hjemme. Det er Ellinors absolut favorit, og jeg forstår hende godt. En nem og cremet dip, der ikke kræver det store arbejde at lave.
Det skal du bruge:
- 2 auberginer
- 1 spsk. tahin
- ½-1 fed hvidløg
- 1 spsk. citronsaft
- Salt og peber
- Chiliflager
Sådan laver du Baba Ghanoush:
Tænd ovnen på 225 grader varmluft. Skyl auberginerne og prik dem over det hele med en gaffel. Kom dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag dem i 30 minutter til de bliver bløde og skinnet rynker. Tag dem ud af ovnen og lad dem køle af. Nu kan auberginerne nemt pilles. Pil skindet af og kom auberginekødet i en blender eller foodprocesser. Kom de resterende ingredienser i og smag den til. Opbevar på køl.