Blondie er en brownie, der er bagt på herlig, hvid chokolade. Jeg ønskede at lave en frisk sommerudgave, da den hvide chokolade er meget sød i sig selv. Derfor tilføjede jeg friske, danske rabarber og en smule citronskal. Resultatet blev fantastisk! En skøn, svampet blondie, der både var sød og syrlig. Jeg havde bagt den til min søde madklub, og de var heldigvis ligeså begejstret for kagen, som jeg selv. Prøv den – sommerens skønneste kage!
Det skal du bruge:
- 100 g rabarber
- 25 g rørsukker
- 175 g rørsukker
- 3 æg
- 200 g smør
- 350 g hvid chokolade af en rigtigt god kvalitet - min favorit er denne fra Callebaut (reklamelink)
- 125 g hvedemel
- ½ vaniljestang, kornene heraf
- ½ tsk. citronskal (kan udelades, hvis du ønsker en ”renere” smag af den hvide chokolade)
- 1 knivspids salt
Sådan bager du en blondie med rabarber:
Tænd ovnen på 180 grader over/under varme. Skær rabarberne i skiver på ca. 1cm. Drys 25 g rørsukker over og lad dem trække til de skal bruges. Smelt smør og 150 g hvid chokolade (reklamelink) i en gryde ved lav varme. Pisk æg, sukker, vaniljekorn, salt og mel sammen til det bliver luftigt. Hak 200 g hvid chokolade groft. Vend smør og chokoladeblandingen i æggemassen. Tilsæt den hakkede chokolade, rabarberne og citronskal. Hæld kagedejen i en form på ca. 20x25 cm og den i 25-30 minutter. Mærk efter med en gaffel om kagen er bagt færdig. Der må gerne hænge en smule dej ved gaflen, da den skal være svampet. Køl kagen af og nyd!
Hej
Kan denne kage fryses?
Vh Anja
Hej Anja
Ja, blondien er god at fryse 🙂
God bagelyst,
Cathrine
Hej Catherine,
Tak for mange gode opskrifter!
Kan jeg bytte hvedemelet ud med mandelmelet for lave en glutenfri kage?
[…] Har du mange rabarber, så skal du lave en portion af den her nemme rabarbersaft. Og resten kan du bruge til at bage min yndlings rabarbercrumble og blondie med rabarber. […]
Hej Cathrine.
Er det bare mig der har stirret mig blind eller står der ikke hvor mange lg jeg skal bruge? 😅
Hej Isabella
Det var forsvundet. Nu er den rettet.
God bagelyst,
Cathrine
Hej igen Cathrine. Mange tak for hurtigt svar! Jeg kan ikke se i opskriften hvor mange æg der skal i dejen - er det mig der er helt blind, eller er de forsvundet fra ingredienslisten?
Hej Katja
Det var forsvundet. Nu er den rettet.
God bagelyst,
Cathrine
Hej,
Kan det passe at der ikke står i opskriften hvor mange æg man skal bruge?
Tak!
Hej Marieke
Så mærkeligt - det var forsvundet. Jeg har rettet til nu, så opskriften igen er korrekt.
God bagelyst,
Cathrine
Kan kagen bages dagen før den skal serveres?
Hej Mette
Sagtens! Den kan også bages et par dage i forvejen.
God bagelyst,
Cathrine
TAK for endnu en skøn opskrift! Jeg vil gerne bage til et større selskab og bage en hel ovn-bradepande (ca. 40x35). Tror du jeg skal tredoble opskriften?
Og så vil jeg høre om du bager ved varmluft eller alm. ovn?
Hej Katja
Ja, så skal du tredoble opskriften. Dobbeltportion passer til en bradepande på cirka 25 x 35 cm. Jeg bager ved over/under varme (almindelig ovn).
God bagelyst,
Cathrine
Hej Cathrine,
Jeg vil gerne bage blondien her til barnedåb på lørdag, og skære den ud i et bogstav. For at den skal passe i en 25*35 bradepande, hvor stor en portion tænker du? Og derudover, har du nogle forslag til pynt? Kan en mørk chokoladecreme passe på til?
Mvh Clara 🙂
Hej Clara
Så skal du bage dobbelt portion 🙂
Jeg ville lave en creme fraiche/oste creme til. Det ville være vildt lækkert. Du finder opskriften i min Karamel brownie (opskriften søger du bare frem her på bloggen).
Jeg synes, at en mørk chokoladecreme vil være for bitter og dominerende til kagen.
God bagelyst,
Cathrine
Tak jeg glæder mig til at prøve endnu en af dine opskrifter ?
Hej Rikke
Ja, jeg er særligt glad for Callebaut, som jeg også samarbejder med. Jeg har sat et link ind i opskriften til den hvide chokolade, jeg bruger.
Chokoladen er ikke dyrere end de gode chokolader fra supermarkedet, men portionerne er lidt større. Til gengæld så har du chokolade til et stykke tid 🙂 Den hvide chokolade elsker jeg også at bruge i brownies, cookies eller som overtræk til flødeboller.
Rigtig god bagelyst,
Cathrine
Hej Cathrine. Hvis jeg skal investere i en rigtig god chokolade til at bruge til kager vil du så anbefale evt callebaut 33% eller hvad skal jeg købe ?? tak for en fantastisk blog og skønne skønne opskrifter. Mvh Rikke
Hej Cathrine
Det blev en super god kage til fødselsdags-picnic'en. Dobbelt portion passede godt til en bradepande. Brugte 400gr hvid chokolade og 100gr mandler. Pyntede med friske øko jordbær og øko blåbær. ...og væk var hele kagen 😉
Tak for en super opskrift! Hilsner, Fie
Hej Fie.
Tusind tak for din tilbagemelding på kagen! Hvor lyder det bare super lækkert, at du pyntede den af med friske bær - det vil jeg også gøre næste gang, at jeg skal bage blondie med rabarber :).
God dag. Cathrine
Hej
Jeg skal holde fødselsdagspicnic på lørdag for 30 personer. Din Blondie med rabarber lyder som den helt rigtige kage til den anledning!
Hvormange stykker kommer der ud af opskriften? Bør jeg lave dobbelt portion for at få ca 35 stk ?
Jeg ville gerne bage den i en bradepande med bagepapir (den er også smart at transportere kagen i), vil du mene at det er muligt? Jeg tænkte også at hælde lidt mandler i for at gøre den lidt "crunchy", tror du det er ok at gøre?
Tak for dit svar! Glæder mig til at lave kagen! Hilsen, Fie
Hej Fie,
hvor lyder det bare hyggeligt med en stor fødselsdag, og jeg er sikker på, at den her kage vil være helt perfekt til.
Umiddelbart tænker jeg, at du skal lave dobbelt portion - også hvis det skal passe i størrelsen til en brandepande. Det lyder som en god ide med mandler i, så kan du også evt. nedjustere mængden af hvid chokolade en smule, så prisen på kagen ikke bliver alt for høj 🙂
Hvis der er alt for meget kage i overskud, så kan du sagtens fryse det ned og nyde det en anden dag.
Bag gerne kagen dagen i forvejen - det bliver den kun bedre af.
Rigtig god bagelyst og ha' en dejlig fødselsdag.
Cathrine