Bounty toppe

Kokoselskere plejer at være vilde med bounty. Jeg er ikke selv den store bounty-fan, men da jeg selv forsøgte mig med at lave en hjemmelavet version, så faldte de i rigtigt god smag! Bounty toppene er super nemme at lave, og så kræver de kun få ingredienser. Kondenseret mælk kan efterhånden fås alle steder. Det bliver solgt i både små og store dåser – dåsen jeg brugte, var den lille.

Jeg formede min bountymasse som små toppe og dyppede kun bunden, men hvis man har lyst, så kan de sagtens formes som små bountybarer, hvor de overtrækkes med chokolade. Jeg har ingen gram sat ud for chokoladen, da mængden afhænger af, hvor meget chokolade, du gerne vil have på dine bounty toppe. Så prøv dit lidt frem, og lav bounty toppene i den størrelse, som du selv foretrækker.

Nyd dem sammen med en god kop kaffe og gode venner. Der bliver heldigvis mange toppe ud af denne portion, for de forsvinder hurtigt!

Det skal du bruge:

  • 300g kokosmel
  • 1 dåse kondenseret mælk
  • Mørk chokolade - jeg brugte 70 %


Sådan laver du bounty toppe:

Bland kokosmel og kondenseret mælk i en skål og rør det sammen til en ensartet masse. Lad det trække i ca. 15 minutter, så det er nemmere at forme. Form kokosmassen til den form og størrelse, som du ønsker. Det er lidt klistret, så brug evt. nogle skeer som hjælp. Lad dine bounty toppe ”tørre” på et stykke bagepapir i ca. 1 time. Temperer chokoladen og dyp bounty toppene i det. Stil på køl indtil de skal spises. Velbekomme!

Bounty_toppe-1

Bounty_toppe-fb

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

One comment on “Bounty toppe”

Jeg hedder Cathrine. Bageglad, surdejs-begejstret og altid på jagt efter gode råvarer. Her deler jeg min glæde for hjemmebagte lækkerier. Du finder masser af opskrifter på alt fra brød, boller, kager, sundere søde sager og børnevenlig bagværk. Jeg er mor til Ellinor og Karl Hugo, som er mindst ligeså madglade, som deres mor. Du finder også viden om ernæring, råvarers egenskaber, børns spisevaner og kræsenehed som er dét, mit hjerte brænder for.
TYTTEBÆRVEJ 2
8643 ANS
COPYRIGHT CATHRINE BRANDT