Cheesecake med hytteost og brombær

Annonce for Mammen Mejerierne

Jeg elsker cheesecake! Det er altså en fantastisk kage. Noget sødt, noget sprødt og noget blødt. En helt perfekt mundfuld! Der er allerede et par forskellige opskrifter på cheesecake her på bloggen - en med hjemmebagte havrekiks og en klassisk ostecreme med citron og en cheesecake, der er supernem, hurtig at lave og som hverken indeholder gelatine eller skal bages. Denne her cheesecake er dog lidt for sig selv - den er nemlig lavet på hytteost. Hytteost har den fantastiske egenskab, at det kan blendes til en blød og cremet konsistens, der minder meget om flødeost, som cheesecake oftest laves med. Hytteosten giver cheesecaken en lidt mere afrundet smag, der har få bitre noter, som jeg virkelig godt kan lide i samspil med den søde og sprøde kiksebund. Jeg pyntede cheesecaken med friske brombær og frisk mynte. Helt enkelt, som jeg godt kan lide det. Men du kan også pynte den med en bærcoulis eller gelé, hvis du foretrækker det.

Det skal du bruge:

Kiksebund

  • 260 g Bastogne kiks
  • 100 g smør

Ostecreme

Pynt og tilbehør

Sådan bager du cheesecake med hytteost:
Blend kiksene fint. Smelt smørret ved lav varme til det lige netop er smeltet, og rør det sammen med kiksesmuldret. Beklæd springformen med bagepapir i bunden og bagepapir eller kageplast rundt i kanten. Fordel kikseblandingen på hele bunden og tryk det godt sammen. Det gøres nemmest med bunden af et glas.

Læg husblas i blød i rigeligt koldt vand. Kom hytteost i en blender, og blend til det er glat og homogent. Det tager et par minutter, men bliv ved med at blende til det er helt cremet. Pisk fløden let. Fløden må endelig ikke piskes for meget - der skal kun lige kunne trækkes spor (der forsvinder med det samme igen) i fløden med piskeriset. Skrab kornene ud af vaniljestangen, og pres dem sammen med sukkeret. Kom den blendede hytteost i en skål, sigt flormelis i og tilsæt vaniljesukker og rør det sammen.

Vrid husblas for vand og smelt det forsigtigt i en skål over vandbad – det skal kun lige smelte. Tag skålen af varmen og rør citronsaften hurtigt og effekt i. Kom 4 spsk. hytteostmasse i husblassen, mens der røres hurtigt og effektivt. Hæld nu husblas over i resten af hytteostmassen, mens der samtidig røres effektivt - derved undgår du, at husblassen klumper. Rør forsigtigt fløden sammen med hytteost-cremen og fordel det på kiksebunden. Jeg bruger denne her palet til at fordele ostecremen jævnt. Stil cheesecaken i køleskabet eller fryseren i minimum et par timer, så den kan sætte sig. Tø den op før servering. Pynt med friske bær og nyd.

Tip: Halvanden portion passer til en 26 cm springform eller en bradepande på ca. 20 x 25 cm.

Indlægget indeholder affiliatelinks.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

2 comments on “Cheesecake med hytteost og brombær”

  1. Hej.
    Når jeg kigger på opskriften på din cheesecake så står der to steder at citronen skal i.
    Skal det deles i to eller er det en fejl, at det står to steder?

    Blendet hytteost, sigtet flormelis, vaniljesukker og citron.

    Og så efterfølgende skal citronen i husblassen, når det er varmet og smeltet?

    Er der noget jeg misforstår, eller kan du hjælpe mig med at løse det?😊

    På forhånd tak.
    Vh. Julie

    1. Hej Julie

      Nej, det er bare mig, der sjusker. Beklager. Jeg har rettet til nu - citronsaften skal røres sammen med den smeltede husblas 🙂

      God bagelyst,
      Cathrine

Jeg hedder Cathrine. Bageglad, surdejs-begejstret og altid på jagt efter gode råvarer. Her deler jeg min glæde for hjemmebagte lækkerier. Du finder masser af opskrifter på alt fra brød, boller, kager, sundere søde sager og børnevenlig bagværk. Jeg er mor til Ellinor og Karl Hugo, som er mindst ligeså madglade, som deres mor. Du finder også viden om ernæring, råvarers egenskaber, børns spisevaner og kræsenehed som er dét, mit hjerte brænder for.
TYTTEBÆRVEJ 2
8643 ANS
COPYRIGHT CATHRINE BRANDT