Chokoladetrøfler med flagesalt

Super nem og meget lækker lille mundfuld. Jeg er helt vild med disse chokoladetrøfler, der smager dejligt af god, mørk chokolade. De består kun af meget få ting, så det er vigtigt, at det er rigtige gode råvarer, der bliver brugt. Jeg brugte en 66 % Valrhona chokolade, Læsø flagesalt og en god, økologisk fløde. Og de smagte himmelsk. Saltet er med til at fremhæve den gode chokolade.

Jeg serverede dem for søde piger sammen med en god kop kaffe, og de fik heldigvis stor ros! Chokoladetrøflerne er super nemme at lave, så de fungerer perfekt som en nem dessert, der ikke kræver meget tid at lave.

Det skal du bruge
Ca. 20-25 stk

  • 1dl fløde
  • 100 g god, mørk chokolade (jeg bruger den her Valrhona chokolade)
  • En knivspids flagesalt
  • God kakaopulver til at rulle i


Sådan laver du chokoladetrøfler med flagesalt:

Lun fløden i en gryden – det skal ikke koge, men dog varmes godt op. Hak chokoladen. Når fløden er varm tages gryden af blusset, og chokolade og flagesalt tilsættes. Rør rundt indtil du har en homogen masse. Kom chokolademassen i en bøtte. Dæk den til og stil på køl til den har sat sig og er blevet helt kold. Når chokolademassen er kølet ned, kan du med en ske tage en passende mængde fra og forme det til en kugle. Rul chokoladetrøflen i kakaopulver. Stil dem på køl indtil de skal serveres.

Chokolade_troefler-1

Chokolade_troefler-2

Chokolade_troefler-fb

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

2 comments on “Chokoladetrøfler med flagesalt”

  1. Kære Cathrine

    Dine chokoladetrøfler ser virkelig lækre ud. Jeg vil blot høre, hvor længe de kan holde sig - og skal de være på køl? (Jeg ville nemlig gerne bruge dem til en julekalender, men tænker måske ikke de kan holde hele december uden at være på køl?)

    Bedste hilsner - og tak for et virkelig inspirerende univers!
    Signe

    1. Hej Signe

      De kan godt holde sig i en uge eller to. Du kan også godt opbevare dem udenfor køl. Hvis de ligger for længe, så vil de krystallisere. Jeg ved desværre ikke helt præcis, om de kan holde sig to eller tre uger 🙂

      God bagelyst,
      Cathrine

Jeg hedder Cathrine. Bageglad, surdejs-begejstret og altid på jagt efter gode råvarer. Her deler jeg min glæde for hjemmebagte lækkerier. Du finder masser af opskrifter på alt fra brød, boller, kager, sundere søde sager og børnevenlig bagværk. Jeg er mor til Ellinor og Karl Hugo, som er mindst ligeså madglade, som deres mor. Du finder også viden om ernæring, råvarers egenskaber, børns spisevaner og kræsenehed som er dét, mit hjerte brænder for.
TYTTEBÆRVEJ 2
8643 ANS
COPYRIGHT CATHRINE BRANDT