De bedste og nemmeste koldhævede boller

Jeg er så glad for den her opskrift! Jeg bruger den igen og igen. Derfor er den selvfølgelig også kommet med i min bog BAGVÆRK.

Nemme, sprøde boller, der lynhurtigt kan røres sammen uden at du får dej på fingrene. Dét er altså et hit. De bedste og absolut nemmeste koldhævede boller, der er de perfekte morgenboller til hyggelige morgener i weekenden. Bollerne er også geniale i hverdagen, da de nemt og hurtigt kan bages om morgenen, så der både er lækker morgenmad og madpakke.

Jeg forstår egentligt ikke, at jeg ikke for længe siden har delt opskriften på de her æltefrie boller, da det er én af min absolut mest brugte bolle-opskrifter herhjemme. Det er altså fantastisk at kunne røre en bolledej sammen på fem minutter om aftenen, hvis du har fået lyst til at hygge lidt ekstra morgenen efter, eller hvis der kommer gæster til morgenmad. Dejen skal kun røres sammen i en skål, stå på køl natten over, og så former du dejen til boller med to skeer. Minimal arbejdstid og ingen dej på fingrene eller bordet. Så nemt og rart!

Er du ikke den mest erfarne brød-bager, så er det her lige en opskrift for dig. Jeg lover, at det ikke kan gå galt!

12-14 stk.
Det skal du bruge:

  • 500 g koldt vand
  • 5 g gær
  • 1 spsk. honning eller sukker (til at gøre gæren aktiv)
  • 100 g blandede frø, kerner og gryn (jeg brugte hørfrø, solsikkekerner og havregryn)
  • 150 g groft mel - jeg bruger denne mel (reklamelink)
  • 350 g hvedemel (reklamelink), fint ølandshvedemel
  • 2 spsk. olivenolie (kan udelades)
  • 10 g salt

Sådan bager du luftige og sprøde morgenboller:
Kom vand, gær og sukker i en bøtte - jeg foretrækker at bruge de her condibøtter (reklamelink). Rør til gæren er opløst. Tilsæt de resterende ingredienser og rør i dejen til den er samlet og der ikke er tørt mel tilbage. Dæk skålen med husholdningsfilm eller et tætsluttende låg og lad dejen stå ved stuetemperatur i 45-60 minutter inden, at dejen kommes på køl natten over. Ved at lade dejen stå kort ved stuetemperatur, så får gæren lige lov til at komme i gang - den trives nemlig bedst ved 28-30 grader.

Jeg foretrækker at bage bollerne på mit bagestål, men de kan også bages på en opvarmet bageplade. Tænd ovnen på 250 grader over/undervarme og lad den varme op i 45 minutter med et bagestål, en pizzasten eller en tom bageplade i. Kom også en tom bageplade under dit bagestål eller bageplade - den skal bruges til at skabe damp inde i ovnen med. Kog en liter vand i en elkedel. Form dejen med to våde skeer - du kan se i videoen nedenfor, hvordan du former boller uden at få klistrede fingre. Kom bollerne på en plade beklædt med bagepapir. Før bollerne ind på det varme bagestål eller bageplade. Hæld kogende vand i den nederste varme bageplade. Luk ovnen, så dampen bliver inde i ovnrummet. Bag bollerne i 5-8 minutter med damp på 220 grader. Tag pladen med vand ud, skru temperaturen op til 250 grader og bag bollerne i yderligere ca. 10 minutter, til de er godt gyldne. Lad dem afkøle på en rist og nyd.

Tip: De koldhævede boller er fryseegnede.

Indlægget indeholder affiliatelinks.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

195 comments on “De bedste og nemmeste koldhævede boller”

  1. Hej Chathrine

    Stort TAK for for din fantastisk gode opskrift på
    "De bedste og nemmeste koldhævede boller"
    Jeg har brugt den et par gange, stor succes!!!
    (har dog udskiftet den friske gær med tørgær)

    Jørgen Groth

    (jeg har undervist 21 år i bageri/konditori, først Hotel & Restaurantskolen, senere Svendborg Tekniske skole)

  2. Tak for den gode opskrift! Mine boller blev også lave, sådan er det tit når jeg laver koldhævet boller. Jeg laver dem nu med små ændringer, og det fungere bare SÅ godt😍
    Jeg bruger 25 gram gær i lunken vand, mætter dejen med ekstra mel til den kan æltes på bordet uden at sætte sig fast.
    Jeg slutter af med at ælte dejen i olivenolie og lader den hæve 1 time på køkkenbordet i en oliesmurt skål, inden jeg sætter den i ovnene.
    De bliver store og runde, og smager så godt!!!

  3. Hej Cathrine. Vil disse kunne laves uden fuldkornsmel? Jeg tænker en kombi af fint ølandshvede og almindelig hvedemel? Og hvordan vil forholde i så fald være 😃

  4. Hej Cathrine,
    Jeg er blevet anbefalet dine “De bedste og nemmeste koldhævede boller” men hvor mange kalorier er der i en bolle? 🤩
    Mvh. Louise

  5. Hej Cathrine - har lige bagt dine boller…de smager rigtig godt, men hvad gør jeg galt når de bliver flade..?

    1. Hej Jette

      Det kan skyldes, at du bruger noget mel, der ikke indeholder gluten nok. Eller at bollerne har brug for mere varme, når de bages.

      God bagelyst,
      Cathrine

  6. super boller, smager fantastisk, men syntes ikke mine boller bliver så høje når de bages, dermed svære at skære over

  7. Hej Cathrine, har forsøgt at lave mine egne tørrede surdejsflager;) Kan jeg bruge dem i stedet for gær? Er det egentligt aktivt🤔 Eller skal det aktiveres ved en fodring🤔

  8. Kan man bruge tørgær i stedet for de 5 g gær? Hvis ja, hvor meget skal man så bruge?

    Jeg påtænker at bage med 50 gram solsikkekerner og 50 gram havregryn. Samt 150 g grahamsmel (grov mel).

    Hvad gør olien?

    1. Hej Camilla

      Ja, du kan godt bruge tørgær - du kan finde en guide her på bloggen, der fortæller, hvordan du udskifter gær med tørgær.

      Olien sikrer et mere sprød skorpe.

      God bagelyst,
      Cathrine

  9. Hej Catharina
    Kan man ikke bestille din surdejsflager mere? jeg kan huske, at man kunne købe dem fra føtex og bilka. jeg ved også, at der er flere der gerne vil bestille.

    1. Hej Ahmed

      Jeg arbejder på at finde en løsning på, hvordan jeg får surdejsflagerne tilbage 🙂

      De kommer! Men lige nu er de udsolgte.

      God bagelyst,
      Cathrine

  10. Meget mystisk.
    Jeg har bagt de fantastiske morgenboller rigtig mange gange. De er helt klart min to go to.
    Men… nu har jeg svært ved at få dem godt gyldne og skorpen bliver ikke lige så sprød som før. Jeg følger opskriften til punkt og prikke.
    Har du et bud?

  11. Hej Cathrine,

    Vi elsker opskriften hjemme hos os, men har lidt udfordinger med at bollerne sprækker lige rigeligt på toppen, så overbollen næsten går i stykker når de bliver skåret.

    Hvad kan det skyldes?

    Mvh,
    Rasmus

  12. Disse boller er super lækre.

    Hvor længe kan dejen holde sig i køleskabet? Hvis man ikke bruger alt dejen om morgenen - kan man så lave resten dagen efter?

    1. Hej Mette

      Ja, det kan du godt - men dejen vil hæve mere og mere, så bollerne på anden dagen vil være mere flade og smage mere af gær.

      God bagelyst,
      Cathrine

  13. Det ER den bedste opskrift på koldhævede boller. Det er ikke en overdrivelse.

    Jeg vil gerne lave dem som skrup af mad til en konfirmation til foråret, og overvejer, om jeg kan bage dem kortere tid, fryse dem ned, og bage dem helt færdige i den servering. Har nogen erfaring med det?

    1. Hej Alice

      Tusind tak - dejligt, at du er glad for opskriften på de nemme boller.

      Ja, det kan du sagtens. De er perfekte at fryse. Tø dem op, stænk dem med vand og lun dem inden servering.

      God bagelyst,
      Cathrine

  14. Har lige prøvet din opskrift, men synes dejen bliver for tynd, så får bare flade boller 😉

  15. Hej Chathrine
    Super dejlige og nemme boller 🙂 Men jeg har svært ved at få bunden ligeså sprød og knasende toppen? Jeg har også prøvet bagesten, men bunden bliver ikke mere sprød. Skyldes det dampen?
    Mvh ingelise

    1. Hej Ingelise

      Husker du at fjerne dampen undervejs i bagningen?

      Det kan også skyldes, at din bagesten ikke er varm nok/ikke kan holde varmen ordentligt.

      God bagelyst,
      Cathrine

  16. Jeg har bagt de her boller så længe at jeg kan smække dejen sammen i søvne nu. Jeg bager altid dobbeltportion og smider resten i fryseren. De er stadig gode selvom de har været på frost og bliver tøet op i mikroovnen. Jeg gætter på at jeg i gennemsnit har bagt en portion om ugen gennem de sidste 2-3 år. Selv hvis vi skal på ferie kommer de med. Det hele bliver blandet i en pose + 2 g. tørgær (til dobbeltportion). Så er det bare at smide en liter vand på. I dag har jeg brugt lidt rugmel, jeg er spændt på hvordan det fungerer. Tak for verdens bedste og nemmeste opskrift! ❤️

  17. Hvis man nu laver en version uden kerner eller en version på ren hvedemel, hvor meget ville du så reducere vandmængden?

    Sommerferien har stået på dine fantastiske færdige produkter, men kan se at de pt er udsolgt, så ville bage lidt forskelligt til fryseren, da der kommer endnu en baby om et par uger 🙂

  18. Vi kan ikke undvære dine boller i ferien, så har målt alle tørre ingredienser af i poser til 3 gange boller, og så skal der bare gær og de våde ting i - og vupti. Nemt, sundt og lækkert.

  19. Hej
    Du skriver, at man skal Koge en liter vand i en elkedel til damp. Bruger du en hel liter vand til damp eller hvor meget bruger du.

  20. Ih hvor jeg glæder mig til at prøve denne opskrift! 🙂 Har lige rørt dejen sammen og stillet til hævning. Havde oprindeligt tænkt jeg ville lade dejen koldhæve i 3 dage, så de er klar til bagning i weekenden. Men nu blev jeg i tvivl om dejen overhovedet er egnet til at koldhæve i så mange dage? Eller er det bedre hvis de kun koldhæver en enkel dag/natten over?

    1. Hej Anne

      Lad den endelig ikke hæve i tre dage - så overhæver den. Generelt er det ikke en god ide med så længe hævetider, når du bager med gær. Jeg vil max lade den hæve i 24 timer.

      God bagelyst,
      Cathrine

  21. Hejsa

    Jeg har bagt disse skønne boller flere gange efterhånden, men de sidste to gange er de fladet ud for mig, altså dejen har ikke hævet særlig meget. Jeg forstår ikke en dyt af hvad jeg gør forkert. Den eneste ændring jeg selv kan se er, at jeg er begyndt at bruge røremaskine og lader dejen røre godt rundt i måske 5 min. Kan det ha noget at sige? Eller hvad Søren før jeg galt lige pludseligt?

  22. Dejen er lidt våd. Svært ved at få bagt midten. Men jeg tror det er bedre uden væde. Smager fantastisk

  23. Hvis man vil fryse noget af dejen ned, skal man fryse dejen eller bollerne som er blevet bagt lidt?

  24. Når man ingen pizza sten eller bagestål har, er det så korrekt, at der skal bruges 2 bageplader og en bradepande…
    Mvh Birgitte

  25. Jeg kan opskriften i hovedet efterhånden. Jeg bager dem så tit, de er et kæmpe hit her i huset. 😍
    Tak for nogle lækre opskrifter! 🥳

  26. Hej.

    Mine boller bliver flade, når jeg bager dem. Skal de helst ind i ovnen, så snart man har slået dem op? Mine boller ligger ofte i 15-30 min. på bagepapiret, inden de kommer i. ovnen. Har det noget at sige ift. om de bliver flade?

  27. Hej Cathrine,

    Kan man bruge hvedemel i stedet for groft mel til dine koldhævede boller eller skal jeg så bruge mere end, hvad opskrifter siger?

  28. Hej Cathrine

    Jeg har bagt disse boller utrolig mange gange efterhånden, det er min evige go to når jeg skal have boller🥰 De for altid utrolig meget ros når jeg bager dem for venner og familie😍

    Jeg skal bage dem i weekenden og har en veninde der er ikke kan tåle hvedemel og ville derfor hører om du tror man kan udskifte melet med speltmel

    Mvh Anne

    1. Hej Anne

      Det er jeg glad for at høre. Ja, du kan godt udskifte, men du vil få en anden bolle, da speltmel ikke har samme bageevne som hvedemel. Hvis hun tåler ølandshvede, så er det en mulighed.

      God bagelyst,
      Cathrine

  29. Hej Cathrine
    Jeg kunne godt tænke mig at tilføje gulerod til denne her opskrift. Ville jeg kunne det, hvis jeg undlader noget andet? Og skal det så være kerner eller mel jeg undlader?
    Kh Ida

    1. Hej Ida

      Jeg ville tilføje det som en ekstra ingrediens - og så evt tilsætte en smule mere mel, da gulerødderne bidrager med væske.

      God bagelyst,
      Cathrine

  30. Så gode boller! De er så nemme at bage, og nok de bedst grovboller, jeg har bagt. Opskriften er klart en gemmer

  31. Hej Cathrine
    Jeg har lige bagt dine skønne boller, og må bare sige at jeg elsker dem! Jeg har aldrig rigtig været god til koldhævet dej, men disse boller blev bare virkelig gode. Det er bestemt ikke sidste gang.
    Tusind tak for en dejlig opskrift og en virkelig god blog.

    1. Hej Dorthe

      Tusind tak fordi du tog dig tiden til at sende de rosende ord i min retning - det er jeg så glad for. Skønt, at de koldhævede boller var en succes 🙂

      God bagelyst,
      Cathrine

  32. Jeg er så vild med de koldhævede boller og bager dem ofte (og får ros for dem).

    Jeg har en søn der er glutenintolerant - så kan man overhovedet bage disse boller - glutenfri?

    1. Hej Helle

      Det er jeg glad for at høre. Jeg har desværre ingen erfaring med glutenfri bagning, så det vil jeg meget gerne undlade at svare på. Jeg er sikker på, at man kan bage en dejlig glutenfri bolle, men hvordan - ved jeg ikke.

      God bagelyst,
      Cathrine

  33. Hej Cathrine
    Jeg elsker disse boller på så mange måder og har bagt dem utallige gange. Jeg kan dog ikke helt finde ud af hvad jeg gør galt - dejen hæver fint og hæver også fint op på bagestål med vand i ovnen. Når jeg så tager vandet ud og bager videre, er det som om de synker lidt sammen. Kan dette være rigtigt (er næsten i tvivl om jeg ser forkert) og hvad gør jeg så forkert?

    Mvh Charlotte

  34. Sikke nogle skønne boller med den bedste smag jeg længe har smagt. Tak for en god opskrift. Det er helt sikkert ikke sidste gang jeg bager dem

  35. Hej Cathrine 😊

    Jeg skal prøve dine nemme koldhævede boller for første gang, og har lige rørt dejen sammen 😃
    Som de 100 gram blandede frø,kerner, osv har jeg brugt 1/3 hørfrø, 1/3 solsikkekerner og 1/3 græskarkerner.
    Jeg er dog kommet i tvivl om jeg burde have haft havregryn i, da de jo suger en del mere væske end f.eks græskarkerner.
    Hvor mange gram havregryn, hørfrø og solsikkekerner bruger du i opskriften?

    Håber selvfølgelig jeg får bagt nogle lækre boller i morgen uanset valg af kerner 🙏🏼😉

    Mvh Charlotte

  36. De nemmeste kolhævede bolle, kan man erstatte gær med surdej? Hvis ja, hvor meget surdej skal der bruges?

  37. De her boller er absolut alt værd! Titlen på opskriften lever virkelig op til resultatet ❤️ De er nemme og mega gode! Selv efter de har været i fryseren! Jeg kan kun anbefale andre at bage disse boller hvad enten det er til morgenbordet, til mellemmåltid, eftermiddagskaffe, aftenskaffe eller sågar natmad 🤗

  38. Skal den være "peak"/ bageklar eller kan man supplere gæren, mest for surdejens smag. Evt surdejsrest.

  39. Kan man bruge surdej til disse? (Måske har du også en opskrift til det, men der er så mange!) - måske mest for smagens skyld for at bibeholde den nemme opskrift. Måske endda bare en rest el. ikke nødvendigvis bageklar surdej...

    1. Hej Christina

      Ja, de er nemlig så dejligt nemme. Men nej, de kan ikke laves 1:1 med surdej. Du vil godt kunne komme lidt overskudssurdej i for smagens skyld.

      God bagelyst,
      Cathrine

  40. Hej Cathrine.

    Tak for en god opskrift. Synes dog, under kategorien "nemmeste" at selve bagningen er ret kompliceret:) Er der en anden vej her?

    1. Hej Jesper

      🙂 Jeg forstår. Du kan varme din ovn godt op med en bageplade i. Tage den ud, komme bagepapir på, forme boller med en ske og lægge på. Ind i ovnen med bollerne og bag dem til godt gyldne 🙂 Du får ikke helt sammen opbagning og sprødhed, men det vil stadig være nogle skønne boller.

      God bagelyst,
      Cathrine

  41. Så lækre boller😃
    Lan dejen mon holde sig i køleskabet til to morgner? Så man kan bage helt friske boller to dage i streg af samme portion😊

    1. Hej Marie

      Hmm.. Både ja og nej. Det kan du godt, men på 2. dagen vil bollerne være mere syrlige og flade, da dejen vil være en smule overhævet og punkteret fra, at du arbejdede med den dagen før.

      God bagelyst,
      Cathrine

  42. Hej. Hvordan kommer du bollerne ind på bagestålet, for der skal vel ikke bagepapir på? Hvis det er uden tænker jeg de klistrer fast på stålet?

    1. Hej Anne-Grethe

      Når bagestålet er varmet rigtig godt op, så kan du sagtens tage det ud, lægge bollerne på med en ske og sætte bagestålet ind igen. Det gør jeg. Eller bruger bagepapir - det er en smagssag.

      God bagelyst,
      Cathrine

  43. Hej igen.
    Jeg har et spørgsmål. Jeg har lige bagt dine koldhævede bamseboller. De er rigtig gode. Og nu kigger jeg på dine bedste koldhævede boller.
    De første skulle æltes godt inden de kom på køl men de sidste skal bare røres sammen og så på køl. Hvad er årsagen til at nogle deje skal æltes godt inden koldhævning og andre skal bare røres sammen?
    På forhånd tak
    Mange bagehilsner
    Linda

    1. Hej Linda

      Det afhænger af hvilken slags bagværk, du skal lave, og hvordan meget gluten skal udvikles. Bamsebollerne skal være bløde og luftige - en god glutenstruktur er derfor vigtig for, at dejen kan holde en masse luft. Mine koldhævede boller skal først og fremmest være nemme, sprøde og saftige. Hævetiden giver dejen tid til at udvikle glutenstrukturen tilstrækkeligt.

      God bagelyst,
      Cathrine

  44. Hej jeg er gået helt i bage-mode på mine gamle 52 år. Jeg har altid bagt men nu brænder jeg for det. Har lige bagt nogle koldhævede ølandsboller og de revnede i toppen da de bagte. Jeg kan se at det er dine også ikke?
    Håber ikke mit spørgsmål er for dumt 😊
    Hilsen Linda

  45. Hej Cathrine

    Vil man kunne tilføje juicepulp til denne opskrift? Og i så fald hvor meget? 🙂
    På forhånd tak!

    1. Hej Line

      Ja, det tænker jeg godt, du kan. Det vil give en mindre luftig og mere tæt krumme.

      Hvor meget - det ved jeg ikke. Du må prøve dig lidt frem 🙂

      God bagelyst,
      Cathrine

  46. De her koldhævede boller er så gode at tage med i sommerhuset. Vejer alt tørstoffet af derhjemme og putter det i en skål med låg. Og så kan de bare røres sammen med vand og gær i sommerhuset og bages om morgenen. Nemmere end at køre til bageren. 😊👍

  47. De nemmeste og bedste boller 👌🏼 Stort set hver lørdag og søndag er de på morgenbordet

    1. Hej Simone

      Jeg bliver så glad (og stolt), når mine opskrifter flytter ind hos jer. At du bruger opskriften på de nemmeste boller hver uge glæder mig stort! Tak for at sende de ord i min retning 🙂

      God bagelyst,
      Cathrine

  48. Hej
    Jeg er lige på dag 1 med allerførste surdej efter din opskrift.
    Vi er i forvejen ret vilde med de her boller - Kan man erstatte gæren med surdej, og i så fald hvor meget og vil det ændre anden i opskriften?
    Vh. Stine

  49. Uhh jeg har lavet dejen idag med 100gr surdej istedet for gær. Første forsøg 😊 Hvor længe tror du dejen skal stå i lukket beholder inden den kommer på køl. Skal den Høve til dobbelt størrelse? Vi har ikke rigtig noget lunt sted derhjemme. Der er 23/24 grader i hjemmet.
    Mvh Natalie

    1. Hej Natalie

      Nej, den skal ikke hæve til dobbelt - lad den bare stå 60 minutter inden køl selvom det er lidt køligere. Det er fint 🙂 Gæren skal nok klare hævningen.

      God bagelyst,
      Cathrine

  50. Hei!
    Bakte disse i morges, de ble helt fantastiske! Lurer på en ting - er det mulig å bruke damp-funksjon på ovnen i stedet for bakeplate med vann? 😀

  51. Virkelig gode og nemme boller. Har lige bagt dem og min teenage dreng spiste dem med stor glæde.

    Du er simpelthen så god til at lave nemme gode opskrifter❤️

  52. Jeg har lige bagt dem her til studiegruppearbejde i dag. Det er de bedste koldhævede boller jeg nogensinde har bagt. Mums en god opskrift!

    1. Hej Katrine

      Tusind tak - det er jeg så glad for at høre 🙂

      Hvor lyder det hyggeligt at spise friskbagte boller med studiegruppen. Det bragte lige en masse hyggelige minder frem hos mig 🙂

      God bagelyst,
      Cathrine

    1. Hej John

      Det kan der være mange grunde til. Enten er dit mel for svagt - så dejen er for våd. Ellers skal du bage dem ved højere varme. Et bagestål er klart at foretrække - det giver dejen det varmechok, den har brug for. Samt en høj og vedvarende varme.

      God bagelyst,
      Cathrine

  53. Simpelthen den NEMMESTE og LÆKRESTE opskrift. Hold nu fast, de boller sidder lige i skabet. Hele familien elsker dem! Sprøde uden på og dejligt bløde indeni 😍🙌🏼

  54. Jeg vil kun sige MUMS! De her boller bliver bare lækre hver gang, også første! De er simpelthen så nemme, at jeg lavede dem fire gange på én uge 😂 dog får jeg altså aldrig mere end 9 af en portion.. 🤷‍♀️

  55. Hej Cathrine.
    Jeg elsker din blog og at følge dig på Instragram!
    Jeg bager primært kager, og ikke så meget brød, men nu ville jeg prøve disse, da det jo lyder så lækkert. Jeg lavede den i går efter opskriften, satte den en time på køkkenbordet og derefter i køleskabet. Den er nærmest ikke hævet.. Jeg har også lige haft den stående på køkkenbordet er par timer her til morgen, men den vil ikke hæve. Har du nogen idé til, hvad det kan skyldes? Brugte hvedemel og grahamsmel. Kan det have noget at gøre med, at mit vand ikke var koldt nok? Kan slet ikke lige se, hvorfor den ikke hæver 😳🤕

  56. Hej 😊 Lækker og nem opskrift. Jeg bagte brød i dag. Havde det i form med bagepapir. Og det blev lige så godt som bollerne.
    Tak for al din information og inspiration, især om surdej.

  57. De blev prøvet i weekenden og familien er FAN! De sagde, det var de bedste boller jeg har lavet. ❤️❤️ Tak for opskriften.

  58. Bager bare disse boller så tit! De lykkedes altid og smager bare godt. Har ikke bagestål men varmer en alm plade op i ovnen og med damp så får jeg sprøde boller som aldrig før.
    Kan også godt lide, at de faktisk kan holde sig et par dage (bedst hvis de lunes) modsat andre koldhævede boller jeg før har prøvet.

  59. Hej Cathrine - Jeg elsker denne opskrift, men som oftest kan de ikke være på én bageplade, hvorfor jeg bager dem af to omgange. Anden omgang bliver de oftest flade, selvom jeg gør præcis det samme (tager dejen fra køleskabet, bager på bagestål og med damp). Har du en forklaring på dette?

    1. Hej Christina

      Det skyldes, at din bagestål ikke er lige så varmt som ved første portion. Du kan med fordel lige lade dit bagestål varme helt op igen (10-15 minutter) mellem hvor plade boller. Jeg er så glade for den bagespade, der passer til bagestålet. Der kan være en hel portion på plade, og jeg kan på den måde udnytte hele bagestålets størrelse.

      God bagelyst,
      Cathrine

  60. Hej Cathrine! Jeg er simpelthen så glad for den her opskrift og har brugt den flere gange. Nu har jeg endelig fået mig et bagestål og skal bage første gang med det, og så kommer der måske et dumt spørgsmål her: Hvordan får du nemmest dit bagestål ud af ovnen og VÆK fra risten igen? Den er jo tung som et ondt år og er varm længe, så jeg baksede godt nok noget med at få fat i det på en handy måde. Har du nogle fifs til, hvordan man gør det mere “smooth” ☺️
    Mvh Line

    1. Hej Line

      Jeg lader mit bagestål ligge i ovnen til det er koldt. Jeg har en anden rist, jeg kommer boller på til afkøling. Den rist kan du finde et link til i min opskrift på kandiserede appelsinskaller.

      God bagelyst,
      Cathrine

  61. Hej Cathrine😊 først tusind tak for lækre opskrifter som jeg bruger flittigt😇 jeg er ikke blevet venner med surdej endnu, så jeg bager med gær.
    I nogle af dine opskrifter folder du dejen inden den kommer på køl og andre, ligesom denne, gør du ikke. Er der en særlig grund til hvornår det er bedst at folde dejen? Jeg elsker nemlig den luftighed bollerne får ved foldninger.
    Mvh Bolette

    1. Hej Bolette

      Fidusen ved denne opskrift er, at dejen kun lige skal røres sammen med ske - og derefter passer dejen sig selv og udvikler sin glutenstruktur under koldhævningen 🙂 Nemt - og uden dej på fingrene.

      Du vil ikke kunne folde den her dej inden, den kommer på køl. Det er den for klistret og usammenhængende til.

      Men du har helt ret - foldninger er sejt og fantastisk! Det er genialt til alle mine surdejsboller f.eks.

      God bagelyst,
      Cathrine

  62. Godmorgen! Krg glente fuldstændig at lave dejen til de her lækre boller i går. Mon man kan putte mere gær i og alligevel have de bedste boller klar til kl 14 i dag? Evt bare lade dem hæve på køkkenbordet? Hilsen Stephanie.

    1. Hej Stephanie

      Ja - og lidt nej. Dejen skal have tid til at suge væske og udvikle glutenstrukturen, når du dejen ikke æltes. Jeg tænker, at det vil være ok at røre dejen sammen tidligt morgen og så bage den om eftermiddagen. Med mindre gær og hævning ved stuetemperatur til cirka dobbelt. Når dejen det inden bagning, så kan den få den resterende hævetid på køl 🙂

      God bagelyst,
      Cathrine

  63. Hejsa

    Lækre boller! Bagt dem 2 gange nu. Stadig fugtige dagen efter, skønt. Men nu til det alvorlige - ved du mon hvor mange kalorier der er pr. 100 gram?

  64. Bollerne smager virkelig godt. Men min bliver ikke spor luftige. Dejen hæver fint både før og i køleskabet. Men nærmest slet ikke i Ovnen. Eller jo, nok lidt, for helt bastante er de ikke. Men ret tætte.

    1. Hej Marianne

      Hvilket hvedemel bruger du? Hvis du bruger stenkværnet hvedemel, så vil dine boller blive meget grove - og derfor mere tunge. Et bagestål er også en fantastisk hjælp til at få mere luftighed i dine boller, når de bages.

      God bagelyst,
      Cathrine

  65. Jeg har netop slået dejen sammen og glæder mig til at bage i morgen:)
    Efter at have læst alle disse indlæg, fik jeg lyst til at skrive, at man skal være
    meget opmærksom på, at gær kun har en optimal hæveevne i 30 dage,
    så det er vigtigt at holde øje med sidste salgsdato.

  66. Hej Cathrine.

    Jeg har før prøvet opskrifter, hvor man kan lave dejen fx fredag Aften og bage af den både lørdag og søndag morgen.

    Kan man det med din opskrift? Er nemlig fan af netop de her boller! 🙂

    1. Hej Nana

      Ja, det kan du godt. Men du skal være obs på, at du "punkterer" dejen en smule, når du tager dej fra til boller den første dag. Bollerne på 2. dagen vil også have en mindre opbagning, da gærcellerne bliver færre og færre.

      God bagelyst,
      Cathrine

  67. Har prøvet at lave bollerne et par gange nu, men min dej hæver aldrig rigtig, og bollerne bliver derfor altid ret flade. Hvad gør jeg forkert?

    1. Hej Anna

      Så skal du lade din dej stå lidt længere ved stuetemperatur inden, du kommer den på køl. Og bage dem på et bagestål eller bagesten.

      God bagelyst,
      Cathrine

  68. Min dej bliver meget flydende og bollerne derfor også ret flade.
    Jeg har prøvet at putte mere mel i, men jeg har næsten behov for 250 g mere før dejen ligner din....
    Er det fordi der er forskel på mel?

    1. Hej Mathilde

      Ja, der er meget forskel på mel og dets evne til at suge væske. Derudover betyder det også noget, hvilke frø og kerner du bruger. Hørfrø suger fx meget mere vand end græskarkerner.

      God bagelyst,
      Cathrine

  69. Hej kan det virkelig passe at ovnen skal være tændt i 45min? Og hvorfor mon?
    Tak for opskriften, den skal afprøves i aften

    1. Hej Vivi

      Ja, jeg varmer mit bagestål op i 30-45 minutter. Det er nødvendigt for at ovnrummet og bagestålet er varmt nok til, at det kan afgive tilstrækkeligt med varme til bollerne.

      God bagelyst,
      Cathrine

  70. Kære Kathrine

    Jeg spammer dig helt med indlæg, lige bagt på stålet for første gang og brugte den her opskrift. Hold da op jeg er imponeret. Hæver meget op, ikke flade boller, sprøde udenpå og med lækker krumme indeni. Skal klart prøve flere opskrifter af.

    Mange hilsner
    Pia

  71. Hej igen

    Du havdehelt ret. Da jeg stak næsen med til mine kerner kunne jeg godt lugte det, så erhvervet nyt også kører vi en ny portion i morgen på Bagestålet som lige er kommet. Tak for svar, må blive flittigere til at bruge kerner og frø.

    Vh Pia

  72. Hej Cathrine

    Sikke en dejlig opskrift. Mine får en lidt bi-smag, tror deT er fra hørfrøene, kan det passe at de så smager lidt af harsk olie. Ellers super sprød udenpå og dejlig bløde indeni. Bagt på pizzasten men tænker jeg skal have erhvervet mig bagestålet. Min veninde har det og hun bager de flotteste brød efter dine opskrifter.
    Kh Pia

    1. Hej Pia

      Hørfrø skal helst ikke smage af harsk olie. Gør dine det, så tror jeg desværre, at de er for gamle. Hørfrø indeholder masser af olie, og det kan harskne.

      Jeg er selv så glad for mit bagestål.

      God bagelyst,
      Cathrine

  73. Hej Cathrine, jeg bagte bollerne her til morgen men havde lidt svært ved at få dem bagt helt ordentligt på bunden og var bange for at hvis jeg gav dem længere ville de blive meget mørke i toppen..har du et tip?

    1. Hej Anna

      Bager du på et bagestål eller bagesten? Hvis du bager på en bageplade, så kan det være, at du skal undlade damp i bunden af ovnen.

      God bagelyst,
      Cathrine

  74. Hej,

    Jeg har bagt disse boller i dag præcis efter opskriften, men jeg oplever, at mine boller kun er sprøde lige når de kommer ud af ovnen, og efter 10 minutters tid, så forsvinder meget af sprødheden.
    Har du nogen ide om, hvad jeg gør forkert? 🙂

    1. Hej Sarah

      Så skal du bage dine boller noget længere, så skorpen bliver tykkere og mørkere. Brug kun bagetiden som vejledende. De skal være godt gyldne.

      God bagelyst,
      Cathrine

  75. Hej Ditte

    Det kan jeg godt se. Du kan gøre begge dele. Bollerne er hævet færdig på det tidspunkt, så det handler kun om at gøre skorpen gylden derfor. Jo højere temperatur, jo hurtigere går det. Nogle dage bager jeg ved 230 grader - andre 250 grader. Det kommer mest an på, hvor sultne (og utålmodige) mine børn er, når de venter på weekend-morgenbollerne 🙂

    God bagelyst,
    Cathrine

  76. Hej Cathrine, tak for en lækker opskrift! Kan jeg godt bage det som et helt brød uden at ændre opskriften?

    Mvh Malene.

  77. Jeg undrer mig også over at du i et svar skriver at de bages ved 230 grader og at der i opskriften står at man de sidste ti min. Skal skrue ovnen op på 250 grader, hvad giver det bedste resultat?

  78. Hej Cathrine
    Her på siden står der i opskriften 250 grader, men jeg kan se i en kommentar at du kun bager ved 230. Måske det er en forglemmelse at rette?
    God dag.
    Mvh. Ditte

  79. Jeg bagte disse i går, og de blev rigtig gode og luftige! Tak for en dejlig og meget nem opskrift.

  80. Hej Anne

    Nej, det vil jeg ikke anbefale. Dejen skal på køl - ellers vil din dej overhæve og falde sammen. Det vil give flade og lidt klæge boller.

    God bagelyst,
    Cathrine

  81. Hej Cathrine 🙂

    Kan man hæve dejen natten over på køkkenbordet og i så tilfælde, hvor meget tæt skal der så i ?

  82. Hej Malene

    Det er helt rigtigt, at dejen ikke hæver så meget mere, når den kommer på køl. Den skal dog ikke gå helt i stå. I det tilfælde, så skal du nok bruge mere gær. Jeg kender dog ikke til forholdet af active dry yeast, desværre.

    Krummen kan skyldes, at dejen ikke har hævet nok, eller at dejen var for tør 🙂

    God bagelyst,
    Cathrine

  83. Hej! Jeg prøvede dine boller her i USA med det man kalder active dry yeast. Jeg kom ca. 2/3 spsk. gær i. Synes at dejen begyndte at hæve fint på køkkenbordet ved stuetemperatur men jeg synes ikke at den hævede så meget mere efter den kom i køleskabet - hvor meget hæver din dej?

    Derudover synes jeg også at bollernes krumme blev lidt "løs" i det, altså ikke så fast så man kan komme til at ødelægge dem lidt når man smører dem - ved du hvad det evt. kan skyldes? Om der skal mere mel/vand eller lign. i? 🙂

    Til gengæld smagte de helt fantastisk, så de skal helt klart laves igen! Håber bare med et par forbedringer!

  84. Hej Camilla

    Det er lidt svært at sige. Hvis du ikke har tid til at lade dejen hæve i køleskabet, så kan du lade den stå ved stuetemperatur - når dejen er hævet til cirka dobbelt størrelse, så er den klar.

    Jeg lader den hæve mellem 8-20 timer.

    Det er så skønt at høre, at du er glad for opskriften på nemme boller 🙂

    God bagelyst,
    Cathrine

  85. Hej Cathrine ?

    Vil lige starte med at sige TUSIND tak for en utrolig lækker og inspirerende blog ?
    Jeg er helt vild med disse boller ??
    Jeg har dog et spørgsmål - hvor længe skal dejen min. stå og hæve i køleskabet? Og hvor længe må den maks. stå?

    Kh. Camilla.

  86. Bollerne ser superlækre ud ?. Bruger du noget specielt bagepapir? Alle de typer, jeg kan finde har en max temperatur på 220 eller 230 grader, og i opskriften skal temperaturen helt op på 250 grader.

    1. Det ved jeg desværre ikke, jeg har aldrig prøvet at bruge tørgær. Men måske der står bag på pakken, hvor meget tørgær svarer til i almindelig gær?

      Ellers ved jeg, at Valsemøllen har skrevet om det. Prøv at Google det 🙂

  87. Hej Cathrine,
    Mine boller bliver også ret flade. Der er luftbobler i dejen og de virker ikke kompakte, bare flade. Måske dejen virker lidt mere våd end din i videoen, skal jeg mon justere og putte lidt mere mel i?

  88. Cathrine, mine boller bliver desværre så flade. Smagen er fin, men vil gerne have lidt mere højde på. De bliver ligesom et lille fladt bjerg med revner i toppen...
    Nogle tips?

    1. Hej Marie.

      Bager du med surdej eller gær? Det lyder umiddelbart til, at din dej ikke er hævet nok inden, at du former den til boller. Så bliver boller lidt kompakte inden i og relativt flade. Er din dej hævet, når du tager den fra køl? Er der luftbobler i dejen? 🙂

    1. Ja, det kan du sagtens 🙂 Lad dejen stå ved stuetemperatur i et par timer inden, at du kommer den på køl, så surdejen lige får lov til at komme i gang 🙂

  89. Hej. Elsker din blog! Kan man evt. komme gulerødder i? I så fald, skal man så komme mindre mel eller andet i? 🙂

    1. Hej Katrine.
      Tusind tak!
      Ja, du kan sagtens komme revet gulerod i. Jeg ville komme 2 groftrevet gulerødder i og 50 g fint mel mere.

      Lad mig endelig høre, hvordan resultatet bliver 🙂
      God bagelyst,
      Cathrine

Jeg hedder Cathrine. Bageglad, surdejs-begejstret og altid på jagt efter gode råvarer. Her deler jeg min glæde for hjemmebagte lækkerier. Du finder masser af opskrifter på alt fra brød, boller, kager, sundere søde sager og børnevenlig bagværk. Jeg er mor til Ellinor og Karl Hugo, som er mindst ligeså madglade, som deres mor. Du finder også viden om ernæring, råvarers egenskaber, børns spisevaner og kræsenehed som er dét, mit hjerte brænder for.
TYTTEBÆRVEJ 2
8643 ANS
COPYRIGHT CATHRINE BRANDT