Hjemmelavet guf - så nemt at lave

Ingen sommer uden masser af is. Jeg er særlig heldig, når det kommer til is, for min storebror laver den bedste is, jeg kan forestille mig - Kastbergs er Danmarks bedste is, hvis du spørger mig. En isvaffel med en kugle af Kastbergs hindbærsorbet og pistacie og en god klat hjemmelavet guf på toppen. Jeg kan næsten ikke komme i tanke om noget, der er mere lækkert.

Guf er så nemt at lave selv. Det er hurtigt at lave, og det kræver kun tre ingredienser, som du næsten med garanti har i dit køkken altid.

Hjemmelavet guf smager så meget bedre end det, man køber, så skynd dig at lave en portion - og fortsæt hele sommeren.

6-10 personer
Det skal du bruge

  • 300 g vand
  • 150 g sukker
  • 4 æggehvider
  • Evt. frugtfarve eller smagsgivere - du kan tilsætte tørret frugtpulver, lakridspulver eller skifte noget af væsken ud med fx. jordbærsirup

Sådan gør du
Kom vand og sukker i en helt ren gryde. Kog sukkerlagen til 117 grader. Brug et digitalt termometer - jeg er rigtig glad for det her termometer.

Mens sukkerlagen koger, så kommes æggehviderne i en helt ren skål. Når sukkerlagen er ca. 111 grader, så piskes æggehviderne skummende ved lav/mellem hastighed. Tilsæt rød frugtfarve til sukkerlagen, hvis du ønsker en lyserød guf.

Når sukkerlagen er 117 grader, så tilsættes den langsomt æggehviderne i en tynd stråle under fortsat piskning ved mellem hastighed. Pisk guffen ved samme hastighed til den er ca. 38-40 grader. Vend tørre frugtpulver eller lakridspulver i nu, hvis du ønsker at give din guf smag.

Kom i en skål og nyd ovenpå din is eller koldskål hele sommeren igennem.

Tip: Guf er allerbedst, når det er helt frisklavet. Hvis du gerne vil lave det i god tid, så skal du komme det i en skål, dække den med låg/husholdningsfilm og lade den stå ved stuetemperatur. Konsistensen på din guf vil ændre sig løbende og blive lidt mere luftig, men den smager stadig vidunderligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

4 comments on “Hjemmelavet guf - så nemt at lave”

    1. Hej Marianne

      Så lyder det desværre til, at du har fået noget æggeblomme med i massen - eller at der har siddet fedt i skålen. Det kan være årsagerne til, at æggehvider ikke kan piskes stive.

      God bagelyst,
      Cathrine

  1. Hej Cathrine
    Der står 300 g vand i opskriften. Er det ik’ al for meget? Måske der har sneget sig et 0 for meget på?

Jeg hedder Cathrine. Bageglad, surdejs-begejstret og altid på jagt efter gode råvarer. Her deler jeg min glæde for hjemmebagte lækkerier. Du finder masser af opskrifter på alt fra brød, boller, kager, sundere søde sager og børnevenlig bagværk. Jeg er mor til Ellinor og Karl Hugo, som er mindst ligeså madglade, som deres mor. Du finder også viden om ernæring, råvarers egenskaber, børns spisevaner og kræsenehed som er dét, mit hjerte brænder for.
TYTTEBÆRVEJ 2
8643 ANS
COPYRIGHT CATHRINE BRANDT