Klassiske træstammer med smørcreme

Smider du nogensinde kage ud? Jeg ved godt, at det er et fjollet spørgsmål, for selvfølgelig smider man aldrig kage ud! Heldigvis når en hjemmebagt kage oftest at blive spist, men hvis den nu ikke gør, så er det altid en god ide at gemme kageresterne i fryseren. Efter et stykke tid og et par kager, så er der nok rester til at lave træstammer. Og det vil man gerne!

Træstammer er en kage, som jeg har spist et utal af. I små syv år arbejdede jeg i en lille forretning. Udover at være en dejlig arbejdsplads, så var der også mange andre goder. For eksempel eftermiddagskagen. Hver eftermiddag blev der hentet kage hos bageren, og 9 ud af 10 gange valgte jeg en træstamme. Lykken var stor, hvis marcipanen var dejlig blød og træstammen fyldt med et gavmildt lag smørcreme. Glem aldrig smørcremen! Udover at sikre, at marcipanen hænger bedre fast på trøffelmassen og gør marcipanen lysere, fordi man ikke kan se den mørke kage i gennem, så smager det altså også bare bedre, når man får en træstamme med smørcreme. Hjemmelavet trøffelmasse, lækker smørcreme og blød marcipan – så bliver den hjemmelavede træstamme ikke bedre!

6 stk.
Det skal du bruge:

Sådan laver du dine egne træstammer:
Lav først trøffelmassen. Lad trøffelmassen hvile i køleskabet, mens du forbereder smørcreme og marcipan. Pisk smør og flormelis lyst. Ælt marcipan og 30 g flormelis sammen. Rul trøffelmassen til den måler ca. 30-35cm. Drys lidt flormelis på bordet og rul marcipanen ud til et rektangel på ca. 35-40 cm. Smør smørcremen ud på marcipanen og placer romkuglemassen i midten. Rul marcipanen om og skær den herefter ud i 6 træstammer. Temperere chokoladen (du kan læse her, hvordan du tempererer chokolade) og dyp hver ende af træstammen i chokoladen.

Traestammer_7Traestammer_5

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

4 comments on “Klassiske træstammer med smørcreme”

  1. […] Hjemme hos mig er romkugler jo på sin vis også en kage lavet af kagerester. Men gode kagerester! Jeg bager virkelig meget til bloggen, og jeg bager hellere endnu en portion for at være helt sikker på, at opskriften er perfekt og målene er angivet rigtigt. Derfor kan jeg også ende ud med ret store mængder kage herhjemme. Jeg forsøger at afsætte en stor del af kageoverskuddet til naboer, familier, venner og Ellinors dagplejer, men meget kage kommer også i fryseren. Netop for at jeg kan lave romkulger. Det er sådan en nem kage, der er rar at have liggende i fryseren, da de er nemme at tage op, smager mindst lige så godt efter frys, og så kan de også hurtigt omdannes til et hjemmelavet studenterbrød eller hjemmelavet træstamme. […]

Jeg hedder Cathrine. Bageglad, surdejs-begejstret og altid på jagt efter gode råvarer. Her deler jeg min glæde for hjemmebagte lækkerier. Du finder masser af opskrifter på alt fra brød, boller, kager, sundere søde sager og børnevenlig bagværk. Jeg er mor til Ellinor og Karl Hugo, som er mindst ligeså madglade, som deres mor. Du finder også viden om ernæring, råvarers egenskaber, børns spisevaner og kræsenehed som er dét, mit hjerte brænder for.
TYTTEBÆRVEJ 2
8643 ANS
COPYRIGHT CATHRINE BRANDT