SEND ET VIRTUELT HIGHFIVE. Er du glad for en opskrift, så kan du bakke op og sende et virtuelt highfive - beløbet bestemmer du helt selv. Så hjælper du mig til fortsat at kunne lave gratis opskrifter til jer og holde bloggen fri for blinkende reklamer og pop-up vinduer. Se her, hvordan du gør.
Store bededag - min favorit helligdag, fordi at jeg elsker at bage (og spise) varme hveder. Jeg har glædet mig hele året til at kunne finde opskriften på mine varme hveder frem og bage dem igen. De smager nemlig helt fantastiske, og så er det hveder, der er nemme at bage.
Vi spiser allerhelst varme hveder torsdag aften, og dem, der må være tilovers, nyder vi fredag morgen. Men for at undgå at skulle stå i køkkenet hele eftermiddagen, for at kunne spise friskbagte og lune hveder aftenen før store bededag, så har jeg lavet en opskrift på koldhævede hveder. Det gør det nemt at servere friskbagte varme hveder, når det passer dig bedst.
12 stk.
Det skal du bruge:
- 300 g kold sødmælk
- 10 g gær
- 30 g sukker
- 1 æg
- 100 g stenkværnet, sigtet ølandshvede eller hvedemel (jeg bruger den her ølandshvedemel, reklamelink) (kan alternativt erstattes af almindeligt hvedemel)
- 400 g hvedemel - jeg bruger den her hvedemel (reklamelink)
- 4 g stødt kardemomme - jeg bruger hele kardemommefrø, jeg morter. Det giver så meget mere smag til dine hveder (reklamelink)
- 8 g fint salt
- 60 g blødt smør
Sådan bager du koldhævede varme hveder:
Kom mælk, gær og sukker i en skål og rør gæren ud. Tilsæt æg og rør det ud. Kom mel, kardemomme og salt i og ælt dejen i et par minutter til den er samlet. Tilsæt det bløde smør og ælt dejen indtil, at den er glat, samlet og slipper bordet eller skålens kanter. Jeg ælter min dej til hveder på min røremaskine. Dæk skålen med husholdningsfilm og læg et viskestykke ovenpå. Lad dejen hæve i 75 minutter ved stuetemperatur.
Vend dejen ud på bordet og del den i 12 portioner á 80 g. Kom bagepapir i en bradepande - jeg bager i den her bradepande. Form og spænd hvederne op som vist i videoen her, og placér hvederne i bradepanden med 1-1 1/2 cm mellemrum, så de vokser sammen under hævning og bagning. Dæk hvederne med husholdningsfilm eller en plastpose og lad dem efterhæve i 30 minutter før, at du stiller dem på køl natten over. Vær sikker på, at der er lukket tæt til hvederne, så de ikke tørrer ud på overfladen.
Dagen efter tages hvederne ud fra køl. Lad dem vågne ved stuetemperatur i 30-60 minutter. Tænd ovnen på 220 grader over/undervarme. Bag hvederne i 12-15 minutter til de er gyldne. Afkøl på en rist. Skær dem over, rist dem sprøde og nyd.
Indlægget indeholder affiliatelinks.
Husker jeg helt forkert, eller skulle hvederne efter bagning pensles med smeltet smør?
Hej Lise Lotte
Det kan du godt. Det gør dem mere skinnende.
God bagelyst,
Cathrine
De er simpelthen så lækre de hveder! Jeg er begyndt at lave dem som weekendboller, da både mand og børn er vilde med dem 🙂
Verdens bedste hveder! Cathrine, igen et opskrift som er let at gå til - tusind tak! Mine kollegaer blev så glade for hvederne og jeg fik så meget ros (takket dig) 🙂
Hej Dita
Tak - og selv tak 🙂
God bagelyst,
Cathrine
Super god og nem opskrift. Jeg havde ikke kardemommefrø og morter, så brugte stødt kardemomme, Ca 1,5 tsk, den kunne godt have taget lidt mere, men smagen var fantastisk.
kæmpe anbefaling herfra - jeg er fan
Kæmpe anbefaling herfra! De er virkelig lækre, bløde, luftige og saftige. Mums, dem laver jeg helt sikkert igen. Også selvom det ikke er st. bededag. Mums!
Mega lækker opskrift! Og dejligt at det hele er angivet i gram 🤩
Super nem opskrift på virkelig lækre hveder!!😋😍
De blev så gode og mega bløde. Tak for en god opskrift.
Super lækre hveder, smagen er så god. De er nemme at bage og lækket at de kan klargøres dagen før, så de er nemme at lave på dagen, og kun skal ud af køleskabet og bages.
Det største problem er, at hvederne smager af en mere.
Super nem opskrift til lækre hveder 🍞🧈
Min go to opskrift! Fantastisk.. ligesom alle de andre opskrifter i din bog ‘bagværk’.. Biblen som jeg kalder den 😉
De helt små ting, som at du skriver hvor mange g man skal dele bollerne i, er en helt fantastisk hjælp og gør det bare så nemt!
Hej Sissel
Jeg er også SÅ glad for min bog BAGVÆRK - det er fantastisk at have opskrifterne samlet og bedre kunne overskue og finde dem 🙂 Dejligt, at du også er glad for din.
God bagelyst,
Cathrine
Tusind tak for den dejlige opskrift. De blev nydt med stor glæde her til morgen 🙂
Kære Carhrine
Tusind tak for verdens bedste, lækreste hveder
Har lige bagt koldthævede hveder. Så let, opskriften passer perfekt.. selvfølgelig og nu er de bagt og dufter så skønt. ❤
Så blev det igen hvedetid og man kan som altid regne med en god opskrift herinde. Tak!
[…] har allerede fået opskriften på klassiske hvedeknopper, koldhævede hveder og surdejshveder. Nu er det tid til, at I får en opskrift på fuldkornshveder, som I har […]
Vil jeg kunne koldhæve dem fra onsdag aften til fredag morgen?
Hej Christina
Ja, det kan du godt, men så ville jeg skippe efterhævningen inden køl, og bare stille dem på køl direkte efter formning. Så har de mere power tilbage til den lange koldhævning.
God bagelyst,
Cathrine
Hej Cathrine,
Herhjemme er vi flittige brugere af dine forskellige hvedeopskrifter hele året - tror det er vores favorit bolle 🙂
Er nysgerrig på, om man på nogen måde kan vente med at forme bollerne til samme dag som de bages? Eller ender vi så bare med samme arbejdstid, som den med mere gær?
Hej Line
Hjemmebagte hveder er også fantastisk! Herhjemme hedder de "Krydderboller", når det ikke lige er højtid for hveder - for vi bager dem også flittigt.
Du kan godt forme de koldhævede hveder samme dag, som du bager dem, men så skal de havde god efterhævning, så de fortsat bliver luftige. 1-2 timer vil være mit bedste bud, men du skal nok holde øje med dem første gang, du gør det 🙂
God bagelyst,
Cathrine
Hvis du gør det vil du så ikke skrive hvordan det gik?
Hej Cathrine!
Nu har jeg forsøgt at bage disse hveder 2 gange, og begge gange ender de med at blive overæltet og lige til at smide ud 🙁 er ellers en ret ferm bager, hvis jeg selv skal sige det og har aldrig oplevet noget lignende før. Jeg har endda stået og vogtet over dejen her anden gang, men den når aldrig at slippe skålens kanter, og lige pludselig klasker den sammen og bliver helt trådet. Har du et bud på, hvad jeg kan justere på? Vil så gerne have det til at lykkes, men lige nu har jeg godt nok ikke rigtig mod på et 3. forsøg efter disse to mislykkedes.
Vh Signe - som ellers elsker alle dine opskrifter og har alle dine bøger 😉
Hej Signe
Det var mærkeligt! Ja, det lyder til, at du overælter dejen. En smørrig dej kan godt sætte spor af dej på skålens kanter. Du kan skrabe skålens kanter et par gange undervejs i æltningen, for at sikre, at alt dejen æltes - og ikke bare sidder på kanterne. Det giver dig et bedre indblik i, hvornår dejen egentligt slipper skålens kanter - og ikke bare sidder klistret fast. Ellers kan du lave en kort autolyse på dejen (15 minutter fx) - det hjælper også til at forkorte æltetiden.
God bagelyst,
Cathrine
Hej Cathrine. Jeg har bagt dine koldhævede hveder og de var en stor succes. Familien efterspurgte dog at de var større som vi nogengange har købt dem. Tror du at det kan lade sig gøre at lave portionen en halv gange større med denne opskrift og fremgangsmåde? Samme antal hveder men måske 120 g i stedet for 80 g. Og hvordan tænker du umiddelbart at det vil fungere i forhold til gærmængden og hævetiden? På forhånd tak!
Hej Camilla
Det kan du sagtens. Du ganger bare opskriften op med 1,5 og ellers gør du præcis det samme som ellers 🙂
Du skal selvfølgelig bruge en større form - fx. en ovnbradepande.
God bagelyst,
Cathrine
Linket til saltet virker desværre ikke længere 🙈
Tak for en dejlig opskrift! 😍
[…] Koldhævede hveder: Få opskriften på de bedste hveder, der er nemme at bage - KLIK HER. Giv din dej tid til at udvikle sin smag ved at lade den koldhæve. Så får du hveder med en dybere smag. Koldhævningen gør det nemt at kunne servere friskbagte hvedeknopper til aftenskaffen eller morgenmaden - uden at skulle stresse hjem fra arbejde for at røre dej sammen eller stå alt for tidligt op om morgenen fredag for at bage. […]
En virkelig god opskrift👌
Ville du bage de koldhævede gærhvedeknopper med damp?
Vil du anbefale også at pensle disse med vand inden de kommer i ovnen? Og skal de også bages med damp halvdelen af bagetiden?
Hej Trine
Det er ikke så nødvendigt ved hveder bagt med gær, da de hæver videre under koldhævning - og derfor hæver de ikke så meget under bagning. Det skader ikke, så hvis du har lyst, så gør du bare det - men det er ikke nødvendigt 🙂
God bagelyst,
Cathrine
Hej Cathrine, jeg har lige set dine skønne videoer på instagram, om hvordan du laver surdejshveder.
Da jeg står med hveder, lavet på opskriften til gærhveder, vil jeg bare lige høre om disse også kræver damp, som surdejshvederne?
Dbh. Louise
Hej Louise
Nej, det er ikke nødvendigt 🙂
God bagelyst,
Cathrine
Hej Cathrine,
Jeg ser, at du bager disse ved 200 grader varmluft, men du bager dine surdejshveder ved 250 grader over-/undervarme og dine "hjemmebagte varme hveder" ved 220 over-/undervarme.
Hvorfor?
Hej Martin
Surdejsbagværk har brug for et større varmechok for at udvikle sig optimalt og hæve 🙂
God bagelyst,
Cathrine
Hej Catrine,
Jeg er kommer til at blande dine to opskrifter og har lavet dejen til dem der skal bages samme dag alså med 20 g gær, kan jeg stadig sætte dem i køleskabet og bage i morgen eller skal de bages i dag ?
Mvh Helle
Hej Helle
De skal bages i dag - ellers overhæver de. Men så kan du bare riste dem i morgen 🙂
God bagelyst,
Cathrine
Hvor lang tid kan de stå i køleskabet og koldhæve? Kan man slå dejen op i morgen onsdag - og først bage dem torsdag eftermiddag - eller bliver det for lang tid på køl?
Hej Iben
Ja, det kan du 🙂 De kan stå +24 timer.
God bagelyst,
Cathrine
Hej Cathrine, de ser SÅ Lækre ud!
Har du nogen ide om, om man kan bruge havremælk og naturli smør i stedet for mælk og smør med et okay resultat? Selvfølgelig med smagsforskel 🙂 men måske du ved, om man kan få nogle lette luftige boller alligevel? Min søn har nemlig fået diagnosticeret mælkeallergi, så det ville jo være skønt, hvis det kan lade sig gøre. Vi bager ugentligt af dine andre opskrifter. Kæmpe fan!
Hej Nina
Det er jeg sikker på, at du kan 🙂
Tak!
God bagelyst,
Cathrine
[…] hveder er godt - enten de helt klassiske hvedeknopper bagt på gær eller de koldhævede hjemmebagte hveder. Men hveder bagt med surdej er en helt anden liga. Surdejen udvikler smagen i de søde hveder så […]