Morgenmadsskål med chiagrød og mango-havtorn smoothie

En skøn morgenmadsskål, der går starten på dagen endnu bedre. Jeg kan virkelig glæde mig til min morgenmad, når jeg går i seng om aftenen, hvis jeg ved, at jeg har noget lækkert i sigte. Chiagrød hitter stadig hos mig. Særlig i den her sommerlige forklædning, hvor en frisk og syrlig smoothie med mango og havtorn gør chiagrøden endnu bedre. Med masser af dejlig topping, selvfølgelig. Chiagrøden kan også kommes i et glas og toppes med smoothie, hvis du har brug for at tage din morgenmad med dig. Jeg drømmer stadig om en rigtig god blender, der kan laves supercremet og lækre smoothies af både frugter, nødder og grøntsager. Har I nogle erfaringer? Hvilken en skal jeg købe? 🙂

2 portioner
Det skal du bruge:

  • 25 g chiafrø
  • 250 g yoghurt naturel
  • 1 dadel
  • ½ lille tsk. vaniljepulver
  • 5-10 mandler
  • ½ tsk. kanel og kardemomme, hvis du bryder dig om en krydret morgenmad

Smoothie

  • ½ avokado
  • 75 g mango
  • 25 g havtorn
  • 2 dadler
  • 1 tsk. citronsaft
  • 1-2 tsk. honning
  • 50 g naturel yoghurt

Topping: Jeg brugte kakaonibs, frysetørrede hindbær, mandelsmør, ristet kokosflager og frisk mynte.

Sådan laver du chiagrød og mango-havtorn smoothie:
Om aftenen eller et par timer før servering: kom alle ingredienserne til chiagrød i en blender og blend det sammen. Dæk chiagrøden til og stil den på køl. Lige inden servering laves smoothien. Kom alle ingredienserne i en blender og blend til smoothien er blød og cremet. Kom chiagrød og smoothie i en skål og kom topping på. Server med det samme.

Indlægget indeholder affiliatelinks.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Jeg hedder Cathrine. Bageglad, surdejs-begejstret og altid på jagt efter gode råvarer. Her deler jeg min glæde for hjemmebagte lækkerier. Du finder masser af opskrifter på alt fra brød, boller, kager, sundere søde sager og børnevenlig bagværk. Jeg er mor til Ellinor og Karl Hugo, som er mindst ligeså madglade, som deres mor. Du finder også viden om ernæring, råvarers egenskaber, børns spisevaner og kræsenehed som er dét, mit hjerte brænder for.
TYTTEBÆRVEJ 2
8643 ANS
COPYRIGHT CATHRINE BRANDT