Rugbrødshapsere med surdej og chokolade

Kender du dem? De små, søde, syrlige og letbitre rugbrødsstykker med chokolade? Jeg er vild med dem. For år tilbage delte jeg også en opskriften på rugbrødsboller med chokolade. Dengang uden surdej. Jeg har bagt dem mange gange, og de smager så godt. Hvis du ingen surdej har, og ikke har mod på at lave din egen surdej eller købe en, så brug den opskrift på rugbrødshapsere med chokolade bagt på gær.

Hvis du er en surdejs-fan ligesom jeg, så kan jeg absolut anbefale dig at bruge den til at bage rugbrødshapsere med chokolade. Surdej giver et fantastisk rugbrød, og sammen med store chokoladestykker, så har du den perfekte grovbolle, der nemt kan tages med på farten og spises som den er. Den er også et hit i børnenes madpakke som en lækker, lille mundfuld. Rugbrødsbollerne er supernemme at bage og kræver minimal arbejdstid.

12-15 stk.
Det skal du bruge:

Sådan bager du lækre rughapsere med chokolade og hakkede mandler:
Kom vand og surdej i en skål og rør det sammen. Tilsæt mel og salt og ælt dejen til den er homogen og samlet. Hak chokoladen og kom den i dejen – rør kort til chokoladen er fordelt. Form rugbrødsdejen til små boller, vend dem i hakkede mandler og kom dem på en bageplade med bagepapir eller i små forme. Lad rugbrødshapserne hæve til næsten dobbelt størrelse – det tog tre timer i mit køkken. Bag rugbrødsbollerne på 180 grader varmluft i ca. 20 minutter. Er du i tvivl, om rugbrødhapserne er bagt færdige, så kan du bruge et termometer til at tjekke. Rugbrødsbollerne skal være 98-100 grader i midten, når de er færdigbagt.

Indlægget indeholder affiliate links.

rugbroedshapsere_chokolade_surdej_5

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

29 comments on “Rugbrødshapsere med surdej og chokolade”

  1. Muuuuums. Jeg har lige lavet de her, med meget stor succes. Har tidligere forsøgt mig med andre opskrifter, men synes tit de er blevet for hårde og rugbrødsagtige. De her er blødere og mere som en bolle! Og så gør det jo heller ikke spor, at de er supernemme! Skøn opskrift, den er skrevet i huskebogen.

  2. Har bagt disse fra bogen Surdej for første gang, og de er så lækre! Det er bestemt ikke sidste gang jeg bager dem.
    Er der en måde, hvor man kan holde dem friske længere tid, og undgå at de bliver lidt tørre? 🙏🏻

    1. Hej Anne

      Du kan enten opbevare dem i en pose eller fryse dem ned 🙂 Når du fryser dem, så kan du lade dem tø op og nyde - så er de (næsten) som friskbagte.

      God bagelyst,
      Cathrine

  3. Hele familien elsker disse rughapsere, men uanset hvad jeg gør, kan jeg ikke få dem til at hæve. Er på mit 5. Forsøg og har fulgt alle de råd du har givet i kommentarfeltet. Efter 4 timer er de ikke blevet større overhovedet.
    Jeg har 100% styr på surdejen, og bager flittigt dine andre brød med succes. Men jeg har aldrig prøvet rugbrød eller bagning med rugmel. Hjælp.

    1. Til Sabrina: jeg har også bagt dem mange gange og har aldrig fået dem til at hæve. Alt andet går helt fint! Ligesom hos dig!

    2. Hej Sabrina

      Hvis du har tjek på surdejen, så skal du bare lade dejen hæve længere tid. Eller komme lidt mere surdej i - det vil dejen godt kunne trække. Stil det lunt og lad det hæve til dejen viser aktivitet.

      God bagelyst,
      Cathrine

  4. Hej Cathrine
    Jeg har bagt de rughapsere fra Surdejs-bogen et par gange. Begge gange er det en meget aktiv hvedesurdej, som jeg har fodret med rugmel og efter 3-4 timer er den dobbelt størrelse. Alligevel hæver mine rughapsere slet ikke. De får 4 timer. De har bl.a. stået på badeværelsesgulvet - ligeved siden af min condibøtte med surdejsbrøddej, som hæver lystigt derud af som forventet.
    Jeg synes derfor at de bliver lidt bastante og tætte i det, når jeg bager dem, og de bliver hurtigt tørre - selvom jeg lægger dem i pose.
    Hvor meget vil du tro at dine rughapsere når at hæve på de ca. 4 timer?

    1. Hej Trins

      Så skal du bare lade dem stå noget længere 🙂 Jeg lader mine stå og efterhæve, indtil jeg kan se lufthuller i overfladen. Det plejer at passe med cirka 4 timer.

      God bagelyst,
      Cathrine

  5. Hej Cathrine
    Kan bollerne fryses?

    Og tak for alle dine dejlige opskrifter, inspiration og videoer. Er blevet bidt af dit surdejs-univers 😀

  6. Hej Cathrine
    Hvordan kan det være, at der hverken skal være en autolyse, eller at dejen ikke skal foldes i denne opskrift? Jeg troede, det var essentielt, når man bagte med surdej? Ellers er det jo en virkelig nem opskrift 😊
    Mvh Mie

    1. Hej Mie

      Det er fordi, at det er rugbrød 🙂 Rugmel indeholder meget lidt gluten, og du skal derfor ikke lave et stærkt glutennetværk. Autolyse og foldninger er til for at skabe et stærkt glutennetnærk.

      God bagelyst,
      Cathrine

  7. Hej Cathrine.
    De lyder virkelig lækre, som et lille mellemmåltid.
    Kan man undlade maltmel? Det har jeg nemlig ikke.
    Mvh. Maria.

  8. Hej Cathrine,
    Hvis man erstatter surdejen med gær, hvor meget skal man så bruge?
    Tusind tak for en inspirerende blog og en flot IG profil.

Jeg hedder Cathrine. Bageglad, surdejs-begejstret og altid på jagt efter gode råvarer. Her deler jeg min glæde for hjemmebagte lækkerier. Du finder masser af opskrifter på alt fra brød, boller, kager, sundere søde sager og børnevenlig bagværk. Jeg er mor til Ellinor og Karl Hugo, som er mindst ligeså madglade, som deres mor. Du finder også viden om ernæring, råvarers egenskaber, børns spisevaner og kræsenehed som er dét, mit hjerte brænder for.
TYTTEBÆRVEJ 2
8643 ANS
COPYRIGHT CATHRINE BRANDT