Speltboller med gulerod, ingefær og hasselnødder

Oftest når jeg bager, så er det boller eller brød, der ikke er tilsat andre smagsgivere end melet. Jeg kan godt lide, at man kan smage, hvor meget smag en fantastisk, økologisk mel har. Men sommerferien giver tid til at eksperimentere lidt i køkkenet, og derfor ville jeg prøve at bage nogle boller, der skulle smage af lidt mere. Jeg valgte at fylde dejen med friskrevet ingefær, revet gulerødder og herlige hasselnødder. Og sikke et resultat. Min søde kæreste udnævnte dem til at være nogle af de bedste boller, jeg længe har bagt. Det gode ved disse boller er, at de ingen surdej kræver, og at de heller ikke skal koldhæve. De kan altså bages, når din lyst til nybagt brød er størst. Ingefær giver en dejlig lun smag, gulerødderne noget sødme og hasselnødderne tilfører masser af smag og bid til disse skønne boller. Jeg lavede mine boller store, så de var et lille måltid i sig selv, men de kan selvfølgelig laves i lige den størrelse, som du foretrækker. Disse boller bliver snart bagt igen herhjemme!

8 store boller.
Det skal du bruge:

  • 350g lunkent vand
  • 25g økologisk gær (hvis du foretrækker konventionelt gær, så brug 40g)
  • 100g hvedemel
  • 450g sigtet speltmel (reklamelink)
  • 15g salt
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 tsk. fintrevet ingefær
  • 3 store gulerødder, revet
  • 1 lille håndfuld hasselnødder


Sådan bager du smagfulde boller:

Kom vandet i en skål og opløs gæren heri. Tilsæt resten af ingredienserne og ælt dejen godt til den er blank og smidig. Lad dejen hæve tildækket ved stuetemperatur i 1 time. Vend dejen ud på et meldrysset bord og form det til boller. Kom bollerne på en beklædt bageplade og lad dem hæve yderlig 30 minutter. Tænd for ovnen på 230grader alm. ovn. Når bollerne har hævet bages de i 15-18 minutter. Lad dem køle på en rist og nyd.

Ingefaerboller-1

Ingefaerboller-fb

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

7 comments on “Speltboller med gulerod, ingefær og hasselnødder”

  1. Hej Cathrine,
    Tak for en masse fantastiske opskrifter - du er altid min go to med bagværk.
    Du skriver i opskriften, at man skal bruge 40 g gær, hvis det er konventionelt og 25 g, hvis økologisk. Hvordan kan det være?
    Dbh, Emma

  2. Hej, har lige bagt boller og de smager rigtig godt,samt er jeg i gang med at lave grov burger boller, håber de smager lige så godt.
    Tak

  3. Tror da lige de skal prøves i dag Cathrine 🙂 Nybagte boller er på sin plads på en regnvejrsdag i København.

Jeg hedder Cathrine. Bageglad, surdejs-begejstret og altid på jagt efter gode råvarer. Her deler jeg min glæde for hjemmebagte lækkerier. Du finder masser af opskrifter på alt fra brød, boller, kager, sundere søde sager og børnevenlig bagværk. Jeg er mor til Ellinor og Karl Hugo, som er mindst ligeså madglade, som deres mor. Du finder også viden om ernæring, råvarers egenskaber, børns spisevaner og kræsenehed som er dét, mit hjerte brænder for.
TYTTEBÆRVEJ 2
8643 ANS
COPYRIGHT CATHRINE BRANDT