Sprødt og sødt ymerdrys

Renoveringen af vores nye hus er stadig i gang, og da jeg også skriver bachelor i øjeblikket, så er min kæreste og jeg weekendkæreste for en stund. Han sørger for huset, og jeg sidder i Århus og skriver. Det er mærkeligt, og vi glæder os til, at vi igen får en hverdag sammen. Da min kæreste ikke er hjemme i hverdagene, har jeg lidt svært ved at få spist et helt rugbrød, når jeg har bagt mit hjemmelavede rugbrød i weekenden. For at undgå madspild og bruge resten af rugbrødet, så er jeg rigtig glad for ymerdrys. Ymerdrys er nemt at lave selv, og så kræver det faktisk kun rørsukker udover rugbrød. Det er da simpelt! Jeg nyder mit ymerdrys ovenpå yoghurt eller chiagrød.

Det skal du bruge:

  • Resten af et halvtørt rugbrød
  • Rørsukker

 

Sådan laver du hjemmelavet ymerdrys:
Tænd ovnen på 180 grader. Skær rugbrødet i små stykker og blend det i en minihakker eller med en blender. Kom det i et fad og drys med rørsukker. Jeg foretrækker kun at bruge en smule rørsukker, da jeg ikke er så vild med, hvis det hjemmelavede ymerdrys er for sødt. Rist rugbrødet i oven til det er helt sprødt. Når ymerdrysset er helt afkølet opbevares det i en lufttæt beholder.

Ymerdrys-1

Ymerdrys-2

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Jeg hedder Cathrine. Bageglad, surdejs-begejstret og altid på jagt efter gode råvarer. Her deler jeg min glæde for hjemmebagte lækkerier. Du finder masser af opskrifter på alt fra brød, boller, kager, sundere søde sager og børnevenlig bagværk. Jeg er mor til Ellinor og Karl Hugo, som er mindst ligeså madglade, som deres mor. Du finder også viden om ernæring, råvarers egenskaber, børns spisevaner og kræsenehed som er dét, mit hjerte brænder for.
TYTTEBÆRVEJ 2
8643 ANS
COPYRIGHT CATHRINE BRANDT