Jeg er så heldig, at jeg er en del af den bedste madklub i hele Århus. Så ofte som det passer med vores kalendere, mødes jeg med tre af mine gymnasieveninder - ren kvalitets tid, som jeg virkelig nyder. Sidst var det min tur til at lave mad. Desserten var jeg ikke længe om at beslutte, hvad skulle være. Jeg elsker nemlig gulerodskage! Kagen er nem at bage, og så kræver den ikke nogen særlige ingredienser. Hver gang jeg har bagt og serveret den, har den været et hit. Og min madklub var heldigvis enig. Hele kagen blev i hvert fald spist.
Det skal du bruge:
Kagen
- 200g rørsukker eller almindelig sukker
- 125g hvedemel
- 1 tsk. natron
- 1 tsk. kanel (jeg bruger Urtekrams Ægte Kanel)
- 0,75 kop rapsolie
- 2 kopper reven gulerod
- 2 æg
Cheesefrosting
- 90g flødeost
- 50g smør
- 150g flormelis
- 1 lille tsk. vaniliepulver
- 1 håndfuld hasselnødder
Sådan bager du en svampet gulerodskage med cheesefrosting:
Kagen: Tænd ovnen på 200grader. De tørre ingredienser kommes i en skål og røres sammen. Æg, olie og gulerødder blandes i. Rør det hele sammen til en homogen dej. Dejen hældes i en 28cm springform, der er beklædt med bagepapir. Kagen bages i ca. 20-25 minutter.
Cheesefrosting: Kom smør, flødeost og vaniliepulver i en skål. Sigt flormelis i og rør det hele grundigt sammen med en håndmikser. Rist hasselnødderne på panden. Køl dem af i et klæde. Når kagen er helt kold kommes cheesefrostingen på. Hasselnødderne hakkes groft og drysses over kagen.
Kan det passe at formen skal være 28 cm?
Hilsen
Lotte
Jamen du har to guleodskage opskifter hvilke af dem er bedst til babyshower ihvertfald mest lækker?
Hej Emilie
Jeg bager oftest den anden - gulerodskagen med ostecreme. Det er en nyere opskrift, som jeg har finjusteret 🙂
God bagelyst,
Cathrine
Hvad er forkskel her og alm gulrodskage med ostecreme?
Hej Tanka
Det her er en almindelig gulerodskage med ostecreme 🙂
God bagelyst,
Cathrine
Hej Cathrine,
Kan den fryses med frosting på?
Hej Ann
Jeg har faktisk aldrig prøvet. Jeg er i tvivl om, om frostingen "sveder", når den tøes op.
God bagelyst,
Cathrine
Verdens bedste kage, som hver gang bliver en succes.. Med andre ord, vi ELSKER DEN herhjemme! TAK <3
Hejsa
Er det korrekt at det ikke bagepulver i dine gulerodskage?
Hej Jaenette
Ja, det er helt korrekt 🙂 Der er natron i.
God bagelyst,
Cathrine
Hej Tina
Nej, det er ment som en kop. Opskriften er en gammel en, som jeg har fået af min mormor. Hun bruger en kop som måleenhed næsten altid.
1 kop svarer cirka til 2-2,5 dl.
Rigtig god bagelyst,
Cathrine
Hej,
Når der i opskriften er angivet "kop" menes der så dl? På forhånd tak
[…] Gulerodskage med cheesefrosting (skåret ud i 3×3 cm og pyntet med cheesefrosting) […]
[…] du også vild med gulerodskage? Det er faktisk én af mine yndlings kager. Jeg er vild med den svampede, krydrede gulerodskage og selvfølgelig den gode cheesefrosting, der altså er nødt til at være på en gulerodskage. […]
[…] en chokoladefrosting, der lever op til alle mine krav. Tidligere har min yndlingsfrosting været denne her cheesefrosting, men jeg må indrømme, at den har fået en værdig konkurrent nu. Når mine kager skal pyntes med […]